Brancheuge for Murer og Murerarbejdsmænd


Begivenhedsdetaljer


Uge 4, 5 & 47 afholder Byggegruppen sine brancheuger på kursuscenteret Langsøhus.
Hvert fag har deres eget program, som er skruet sammen med udgangspunkt i, hvad
der rør sig i netop deres branche.
For nogle fag er det akkordpriser, for andre er det overenskomsten eller arbejdsmiljøspørgsmål,
der arbejdes med.
Fælles for alle er, at det bliver en uge, hvor du får chancen for at møde andre kollegaer,
som måske sidder med de samme problemer som dig. Og måske sidder du med nogle
gode råd eller erfaringer, som de andre kan bruge.
Brancheugen handler meget om netværk og erfaringsudveksling. Ved at være samlet
på tværs af fag, får du også mulighed for at trække på viden og oplevelser fra de
andre hold ved ugens fællesarrangementer, og når der hygges i kælderen.
Vi vil i løbet af ugen give dig en introduktion i tillidsmandsuddannelses-systemet, som
3F tilbyder.
Endelig får du mulighed for at møde nogle af de personer, der til daglig arbejder med
faglige sager i forbundsregi, forhandlingssekretærer og konsulenter.

Tilmelding i din afdeling.  FIU.nr. 2131-20-00-12